Samfundshjælperne spreder glædesringe

Oprettet d. 29. juni 2022

Samfundshjælperne er en organisering, der med inspiration fra Frome i England, hvor de har ”community coordinators”, uddanner samfundshjælpere på Amager. Samfundshjælpere tager den gode snak med deres medmennesker, har viden om lokale tilbud og fællesskaber og brobygger dertil, hvis deres samtalepartner efterspørger det. Vi har mødt Søren Løkke og Gitte Künkels.

Søren Løkke har været med til at etablere Samfundshjælperne og oversætte det fra en engelsk til en dansk kontekst sammen med sin samarbejdspartner, Helle Engelbrechtsen, og Gitte Künkels har været samfundshjælper i knap et år.

Søren fortæller om, hvorfor de har skabt Samfundshjælperne:

”Jeg har arbejdet mange år i Urbanplanen og er opmærksom på, at der er mange gode indsatser, men det er ikke altid, at de indsatser kommer helt ud til dem, der kunne være potentielle brugere. Der kan være mange grunde til, at de ikke kommer derhen. Det kan være, fordi de ikke har hørt om tilbuddet. Det kan være, de synes, det er svært at komme derhen. Det kan også være, de synes, det er en dårlig oplevelse at komme derind. Helle og jeg har sat os sammen og snakket om, at det, hun har oplevet i Frome, kunne være noget, vi kunne prøve at oversætte til en dansk kontekst og se, om vi kan være en slags brobyggere”.

I den lille sydengelske by Frome brobygger ”community coordinators” mennesker til aktiviteter eller systemer. For at oversætte det til en dansk kontekst samlede Søren og Helle et borgerpanel af samfundshjælpere eller kommende samfundshjælpere for at få hjælp. De stillede panelet en række spørgsmål – for eksempel: hvem sidder og venter på en god snak med dig? Er der en specifik målgruppe, som vi skal have øje for, og hvordan tager vi den gode snak?

Hele udviklingsarbejdet skal blive til manualer, som Samfundshjælperne skal bruge, når de skal op i en større skala. Samfundshjælperne snakker med folk, de møder på gaden eller i deres nabolag ud fra en værdi om medmenneskelighed og nogle principper, som borgerpanelet har været med til at udvikle.

Alle kan blive samfundshjælpere

Samfundshjælperne mødes en gang om måneden til en samfundshjælpercafé og inspirerer og lærer af hinandens fortællinger fra snakke, de har haft siden sidst. Pt. faciliterer Søren og Helle caféerne – men de er ved at uddanne samfundshjælperhjælpere, som kan facilitere caféer, så de kan have både flere caféer og flere samfundshjælpere.

Både Gitte og Søren understreger, at man ikke går til samfundshjælper – man er samfundshjælper i sin hverdag og i det omfang, man har tid og overskud til det. Søren pointerer, at alle kan blive samfundshjælper og uddyber, hvad Samfundshjælperne er:

”Hvis man kigger ind over, hvad Samfundshjælperne er, så spørger vi: Hvem venter på den gode snak? Hvordan starter man den gode snak? Hvad nu, hvis der er nogen, der gerne vil deltage i noget? Har vi viden om det, og hvordan får vi viden om det? Hvordan kan vi være behjælpelige, når en person kommer og gerne deltage i noget? Skal vi være dem, som bedriver følgeskab? Og i sidste ende – hvordan bliver det en god oplevelse at træde ind over dørtærsklen til noget nyt? Det er formatet”.

Hilser på folk og har en god snak

Gitte har været samfundshjælper i næsten et år. Hun var på et to-timers kursus, hvor hun lærte principperne og værdierne for Samfundshjælperne, og hvor hun sammen med de andre nye samfundshjælpere lærte, hvad den gode snak er. Alle nye samfundshjælpere kommer på et kursus på 2 timer, hvor de stiller hinanden spørgsmål og lærer hinanden at kende for at få en fornemmelse af, hvordan det er at indlede og føre en samtale med nogen, de ikke kender.

Når Gitte går på gaden, har hun altid hilst på folk og smilet og oplevet, at andre snakkede med hende, når hun gik tur med sin hund. Som samfundshjælper er hun mere bevidst om det og gør det ud fra principperne og værdierne i Samfundshjælperne. Hun fortæller om, hvad hun gør som samfundshjælper:

”I dag tænker jeg det, der lever jeg det – jeg kan ikke lade være med at være samfundshjælper. Jeg hilser på andre, og folk begynder at hilse og have kommentarer, og vi smalltalker på gaden. Det er alt sammen startet med et lille hej, et nik og et smil eller en hilsen, og så udvikler det sig. Det gør jeg allevegne. Det er imponerende, hvor meget det kan løfte de mennesker, der er omkring en. Jeg kan se på folk, at de møder en, de kender. De føler sig glade, de føler sig trygge, og det kommer mange gange helt op i øjnene, og de smiler”, siger Gitte.

Udviser medmenneskelig

Gitte har et helt konkret eksempel om en kvinde, hun har hilst på og snakket med over længere tid. Kvinden sidder og får en øl eller en lille en på en bænk i Gittes lokalområdet, og Gitte har tit snakket med hende om, hvordan det går. Kvinden er på pension, men måske foranlediget af, at Gitte har fortalt om, hvad hun går og laver, fortalte kvinden, at hun gerne vil i skånejob.

”Nu her forleden dag løb jeg ind i hende. Så fortæller hun, at nu har hun fået kontakt med nogen, hvor hun skal have snakket med dem om skånejob. Jeg spurgte, hvad hun har erfaring med. Hun havde erfaring inden for køkken og lettere gå til hånde. Jeg spørger hende, ’hvad vil være trygt for dig? Hvilket arbejde vil du ud at have’. ’Et sted, hvor tingene ikke går for hurtigt’. ’Har du overvejet at søge på for eksempel Kofoeds Skole?’, fordi det vidste jeg, er et sted, der kunne rumme hende frem for mange af de virksomheder udenfor. Hun smilede og livede lettet op. ’Gud, det havde jeg slet ikke tænkt på! Det er der, jeg skal prøve at snakke med dem om, at jeg vil søge hen’”, referer Gitte fra sit sidste møde med kvinden.

Principper og værdier til fælles

Et af principperne i Samfundshjælperne er, at man ikke skal presse idéer og forslag ned over andre mennesker. Først og fremmest skal man have den gode snak, udvise medmenneskelighed, lytte og være til stede, så man over længere tid bygger en relation op. Hvis personen efterspørger tilbud, foreninger og indsatser, skal en samfundshjælper have et godt lokalkendskab og kunne foreslå et sted og eventuelt brobygge til det og være med at følge de første gange.

Ud over være god til at snakke med mennesker, hun møder, er Gitte også god til at tale for sagen for potentielle samfundshjælpere:

”Jeg kom nemt i snak med en ovre på Kofoeds Skole – jeg har aldrig talt med hende før – men nu kommer hun til samfundshjælpercaféen i eftermiddag, fordi hun brænder så meget for det. Hun sagde, den der livsgnist, jeg havde, da jeg stod og fortalte om det, den var helt smittende”, siger Gitte.

Samfundshjælp går begge veje

Gitte fremhæver, at både hun og de mennesker, hun snakker med, får noget ud af at møde hinanden:

”Når jeg står og taler med kvinden om skånejobbet, så det, at hun har lyst til og føler tryghed til at tale med mig, er ligeså meget en anerkendelse af mig som person – at jeg kan nå ind til hende. For jeg ved godt, at det ikke er alle, der når ind til hende. Det giver også mig en glæde og en selvtilfredsstillelse. Jeg er altid lyttende, når folk taler til mig, og hun kunne ligeså godt give mig en tanke med noget af det, som hun havde undersøgt, som jeg kunne bruge i mit liv”.

Søren bekræfter, at det også gør sig gældende for de andre samfundshjælpere:

”Da vi lavede nogle af de første samfundshjælperworkshops – altså hvor vi udviklede hele konceptet – der var der en, der bragte begrebet ’vi spreder glædesringe’ ind i det. Det har vi forfulgt. Der var også en, der sagde ’vi giver hinanden en god dag’. Egentligt handler det om, at når man gør noget for andre, så bliver man glad af det selv. Jeg tror meget, at det er det, der er energien i at være samfundshjælper. Det, at man gør noget betydningsfuldt, og at man får feedback fra et medmenneske om, at det man gjorde, var betydningsfuldt, er betydningsfuldt for en selv også. Så kan vi se, at når man fortæller om denne her oplevelse, man havde, så spreder det sig til andre. Det er en meget enkel måde at se det på. Det er, at vi lige gør det her ekstra. Det vil lige så stille inspirere og sprede sig”.

Et mål om 2000 snakke om året

Pt. er der cirka 60 samfundshjælpere på Amager, heraf er de 30 servicemedarbejdere fra 3B, som er uddannet i tage snakken med mennesker, de møder i området – men så kunne henvise til en samfundshjælper, hvis de får spørgsmål, de ikke kan svare på – også så de ikke skal bruge en masse af deres arbejdstid på at snakke.  Men stadigvæk være behjælpelige.

Målet er blive minimum 200 samfundshjælpere på Amager inden for to år:

”Hvis 200 mennesker for eksempel tager 10 snakke hver om året med 10 forskellige mennesker, så er det 200 gange 10. Så kommer man bredt ud, selvom det er stort område som Amager. Den store udfordring for os det er at komme helt ud til dem, som ingen andre har nået ud til. Det er der, vi kommer til at gøre den store forskel. Vi skal ikke være endnu et tilbud, forstået på den måde, at folk kan gå til ’samfundshjælper’ som sådan, hvis der i et område allerede er rigtigt mange supergode tilbud. Så er vores funktion lige præcis at lave en kobling mellem dem, som er de kommende brugere og de her tilbud. Men at finde dem og få snakken og bygge relationen op – det er noget af en ambition, vi træder ind i her” slutter Søren.

___

Hvis du vil vide mere om Samfundshjælperne og være samfundshjælper, kan du kontakte Søren på:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 41 62 84 61

Frivilligcenter Amager  •  Sundholmsvej 8 • 2300 Kbh. S. • Åbningstider: Tirsdag-torsdag kl. 10 - 15
Tlf: 60 57 25 25 • E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.