Puljer og fonde

En lang række puljer og fonde giver støtte til det frivillige arbejde.

Vi anbefaler at I kontakter os, så hjælper vi gerne med at finde den rigtige pulje eller fond til jer. Vi giver også sparring på ansøgninger.
Vi har her listet nogle af mulighederne op.

Statslige puljer

Statens Tilskudspuljer finder du her - alt afhængig af din målgruppe kan det fx være relevant at kigge under børn, kultur, kirke og social.

Top-tip: Tilmeld jer ministeriets nyhedsbrev om nye puljer – så går I ikke glip af noget.

Udlodningsmidler (tidl. tips og lotto-midler) går til en bred vifte af almennyttige formål i Danmark. Læs mere her.

Kommunale puljer

Støtte til frivilligt socialt arbejde (§18) yder støtte til udgifter, som skaber rammerne for indsatsen, f.eks. lokaler, telefon, administration, indslusning, opkvalificering og supervision af frivillige etc. Læs mere her.

Kultur- og projektstøttemuligheder hos Københavns Kommune kan du læse mere om her.

Lokale puljer på Amager

Amager Øst Lokaludvalg uddeler puljemidler til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og/eller netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Læs mere her.

Amager Vest Lokaludvalg uddeler puljemidler til almennyttige non-profit projekter og lægger bl.a. vægt på, at aktiviteterne fremmer dialog, demokrati og borgerdeltagelse og skaber netværk i Amager Vest. Læs mere her

Private puljer og fonde

Der findes rigtigt mange private puljer og fonde, som giver støtte til socialt arbejde, kultur, idræt og meget mere. Københavns Kommune har samlet et udpluk af dem her.

I kan også søge i Legatbogen som indeholder mere end 12.000 puljer og fonde. Find den her.

Frivilligcentret abonnerer også på FONDE.DK - så du har mulighed for at komme forbi os og søge på mulighederne her.

Men kontakt os, så kan vi sammen finde den rigtige fond til jeres projekt eller aktivitet.

I kan også tilmelde jer vores nyhedsbrev – her vil vi typisk sætte fokus på en aktuel pulje eller fond.

Frivilligcenter Amager  •  Sundholmsvej 8 • 2300 Kbh. S. • Åbningstider: Tirsdag-torsdag kl. 10 - 15
Tlf: 60 57 25 25 • E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.