Inklusion
Hvis jeres forening gerne vil arbejde med inklusion, kræver en ekstra indsats og fokus i jeres forening.
Til gengæld kan I give mennesker med for eksempel en funktonsnedsættelse, ADHD, autisme, psykisk sygdom eller en presset økonomi mulighed for at blive en del af jeres fællesskab.
Vi har samlet en række materialer om inklusion.
Hvis du kender noget godt materiale, som vi har overset, er du meget velkommen til at sende det til
Hvis du har brug for rådgivning eller sparring omkring emnet, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Hvordan skaber I mangfoldige og inkluderende frivilligmiljøer?
Mange foreninger oplever, at det er svært at få nye frivillige. Det kan der være mange grunde til, men bruger vi i civilsamfundet en for smal kikkert, når vi rekrutterer? Er vores frivilligmiljøer åbne over for andre, som ikke umiddelbart ligner os selv i forvejen?
I artiklen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde kan du læse mere mangfoldig rekruttering og hvordan foreninger kan skabe frivilligmiljøer, hvor alle frivillige føler sig velkomne og værdsatte.

Inklusion af mennesker med handicap, funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom
Få inspiration og vejledning til at skabe frivilligjobs for personer med handicap. Ved at inkludere mennesker med handicap i frivillige aktiviteter fremmer foreninger inklusion og mangfoldighed.
Artiklen på Frivilligjob.dk indeholder konkrete råd til at gøre frivillige jobopslag og aktiviteter mere tilgængelige, så alle, uanset fysiske eller mentale udfordringer, kan deltage og bidrage.

Webtilgængelighed på Frivilligjob.dk
på Frivilligjob.dk kan du læse en guide til, hvordan du kan gøre frivillige jobopslag tilgængelige for personer med handicap.
Dette hjælper foreninger med at sikre, at deres aktiviteter er åbne for alle, uanset fysiske eller kognitive udfordringer.
Ved at fokusere på tilgængelighed kan foreninger fremme inklusion og skabe et mangfoldigt og rummeligt frivilligmiljø.
Læs mere om, hvordan man kan tilpasse jobopslag for at tiltrække flere frivillige med forskellige behov.

Videnscenter om handicap
Videnomhandicap.dk er en platform, der tilbyder viden og værktøjer til at fremme forståelsen af handicap.
Din forening kan bruge siden til at skabe et mere inkluderende miljø ved at få indsigt i, hvordan I bedst støtter personer med forskellige typer af handicap.
Siden indeholder vejledninger, kurser og ressourcer, som kan hjælpe din forening med at fremme rummelighed og sikre, at jeres aktiviteter er tilgængelige for alle.

Videnscenter om handicap: Vidensdatabase
Videnscenter om handicap har lavet en database, hvor du kan søge artikler, rapporter, nyheder, portrætter og debatindlæg frem.

Fælles om fritiden
Fælles om Fritiden er en platform, der hjælper foreninger og kommuner med at inkludere flere borgere i fritidsaktiviteter, særligt personer med handicap.
Her kan din forening få viden og værktøjer til at gøre jeres aktiviteter mere tilgængelige og imødekommende, så alle kan deltage og få glæde af fritidsfællesskaber.
Platformen tilbyder desuden inspiration til samarbejde og fællesskab på tværs af organisationer.

Fælles om fritiden: Materialer
Fælles om fritiden har udarbejdet en række materialer, som din forening kan bruge i jeres arbejde med at lave aktiviteter, hvor mennesker med handicap kan være med.

Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet hjælper foreninger med at fremme inklusion og rummelighed ved at synliggøre usynlige handicap.
Ved at blive medlem kan din forening tilkendegive støtte til personer, der har brug for ekstra hjælp, tid, eller tålmodighed i offentlige eller foreningsmiljøer.
Solsikkesnoren er en enkel måde at skabe et mere inkluderende samfund, hvor medlemmer med usynlige handicap kan føle sig set og forstået i sociale og organisatoriske sammenhænge.
Dette understøtter foreningers arbejde med diversitet og tilgængelighed.

Bog: Forening for alle
"Forening for alle" af Marie Fuglsang Brouer handler om, hvordan du som træner eller leder i foreningslivet kan få succes med inklusion af børn og unge med særlige behov?
Håndbogen er skrevet til spejderledere, idrætstrænere og andre med direkte ansvar for folkeoplysende aktiviteter, der primært retter sig mod børn og unge.