Skip to main content

Værtskab

Et godt værtskab er essentielt for enhver forening, og det er noget, mange allerede gør rigtig godt.

At skabe en indbydende og inkluderende atmosfære i jeres forening kan hjælpe med at opbygge et stærkt og positivt fællesskab.

På vores hjemmeside tilbyder vi en række værktøjer, artikler og vejledninger, der kan hjælpe din forening med at forbedre jeres værtskab.

Uanset om du har brug for tips til at forbedre jeres arrangementer, eller strategier til at skabe en mere inkluderende og imødekommende atmosfære, så har vi alt det, du har brug for på ét sted.

Hvis du kender noget godt materiale, som vi har overset, er du meget velkommen til at sende det til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvis du har brug for rådgivning eller sparring omkring emnet, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Det gode værtskab

Ældresagen har lavet en guide, som består af fem centrale temaer i værtskabet.

Temaerne er: Den gode invitation, Lettere at komme ud ad døren, Den gode velkomst, Det gode samvær og Farvel og på gensyn.

Den gode velkomst

DGI har samlet en række gode råd og redskaber til at tage imod nye medlemmer og tænke i både før, under og efter det første møde i denne guide.

Sådan gør du nye medlemmer til gode medlemmer

En god velkomst er første skridt på vejen til at lære nye medlemmer om foreningens kultur, normer og værdier, siger forfatter til bog om attraktive foreninger i denne artikel fra DGI.

Giv de frivillige licens til at begejstre - få ekspertens gode råd

I artiklen fra DGI kan du blandt andet læse om "THRILL", som er ment som seks sigtelinjer, du som frivillig husker for at skabe fantastiske oplevelser for både gæster og deltagere.

Sådan tager du godt imod nye medlemmer

Her er 10 råd fra DGI om, hvordan du giver nye medlemmer en god modtagelse.

Dyrk den gode velkomst

DGI giver dig i denne artikel et indblikk i fem enkle løfter, hvormed du letter integrationen for de nye borgere, du møder i og uden for foreningen.

Projektet hedder Velkomstalliancen og successen afhænger – også – af dig!

Fællesskabskortene

Fora har udviklet et sæt samtalekort ved navn Fællesskabskortene.

Ved at tage en snak ud fra Fællesskabskortene, kan I få inspiration til nye idéer og tiltag, som kan styrke fællesskabet i jeres forening på en måde, der passer til lige præcis jeres situation.

Sættet består af 18 kort, som er lavet med udgangspunkt i samtaler med 12 af Foras medlemsforeninger.

Hvert kort rummer forskellige temaer, citater og spørgsmål, som I kan bruge som afsæt for en snak om fællesskabet i jeres forening.

Værktøjer til modtagelse af nye frivillige

For at få nye bestyrelsesmedlemmer/frivillige til at føle sig velkomne og hjemme i foreningen/aftenskolen er det vigtigt, at I har tænkt over, hvordan I byder nye velkommen.

En bestyrelse, der får et nyt medlem, kan ikke agere som den gamle og blot forsætte som hidtil.

Der er reelt tale om en ny bestyrelse, og det bør I tage højde for i arbejdet med at introducere nye bestyrelsesmedlemmer til organisationen.

Fora har uarbejdet et værktøj, I kan bruge.

Den gode velkomst: Tag godt imod nye frivillige

Førstehåndsindtrykket og opstarten i foreningen er afgørende for frivilliges lyst til at engagere sig i længere tid hos jer.

Derfor er det vigtigt, at I forbereder jer grundigt og lægger en plan for, hvordan I helt konkret byder nye frivillige velkommen.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har samlet flere materialer herom i et tema.

6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige

I denne guide fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde får I inspiration til, hvordan I kan arbejde med at motivere frivillige og fastholde dem i jeres organisation eller forening.

Brug guidens anbefalinger til at arbejde systematisk med rekruttering og ledelse af jeres frivillige.

Få de frivillige godt ombord i jeres forening

Hvis I sørger for en god modtagelse af nye frivillige, giver dem en grundig oplæring og en følelse af at høre til i jeres forening eller frivillige fællesskab, er der større sandsynlighed for, at de bliver længere hos jer og ender med at brænde for lige netop jeres sag.

Det kan du læse mere om i artiklen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Læg en velkomstplan for nye frivillige

Den allerførste tid i foreningen, frivilliggruppen eller jeres frivillige fællesskab er afgørende for den frivilliges videre engagement.

Det er derfor vigtigt, at I har en klar plan, der fokuserer på at skabe overblik, succesoplevelser og en nem vej ind i fællesskabet hos jer.

Det kan du læse mere om i artiklen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde