Skip to main content

Har du et frivilligt julehjerte?

Oprettet d. 29. oktober 2026

Frivilligcenter Amager opfordrer til at skrue ekstra op for julestemningen for mennesker, der bor på plejecentre på Amager, eller som er hjemløse på Sundholm.

Det skaber nærvær og samhørighed, at der er nogle mennesker, der er selskabelige, hyggelige og synger julesange sammen med ældre og ensomme på plejecentrene, og det skaber glæde, når hjemløse på Sundholm får et varmt måltid mad i vinterkulden.

Som julefrivillig på plejecentrene kan du være med til at skabe god stemning, servere, lave mad, underholde eller bare være til stede, så ingen skal føle sig alene. Til gengæld får du, som frivillig, godt selskab og en helt anderledes juleoplevelse. Du har også mulighed for at tage din mand, kone, søster, bror, datter, søn, ven eller veninde med og få en god aften sammen.

Som julefrivillig i Sundholms Gadekøkken er du sammen med SAND (De hjemløses landsorganisation) med til at lave mad og dele den ud – og du er en vaskeægte julehelt, der bringer smil frem blandt hjemløse på Sundholm.

I år kan du blive jule- og nytårsfrivillig på Ørestad Plejecenter, Peder Lykke Centret, Plejehjemmet Hørgården og Bomi-Parken. Du kan også blive frivillig til jul på Sundholm.

Her finder du de fem friviligjobopslag:

Ørestad Plejecenter

Plejehjemmet Hørgården

Peder Lykke Centret

Bomi-Parken

Sundholms Gadekøkken