Maskinhallen
Maskinhallen ligger på Sundholmsområdet, og bygningen leverede engang lys og varme til hele Sundholm – senere var den jobcentrets kantine, før den stod tom nogle år.
I et samarbejde mellem Sundholm 8, Frivilligcenter Amager, GLiMT Amager, Kirkens Korshær og Amager Vest Lokaludvalg har vi omdannet Maskinhallen til et socialt og kulturelt mødested. De samarbejdende organisationer ser et stort potentiale i bygningen – et potentiale som er i fuld gang med at blive indfriet.
Det er blevet muligt gennem en treårig bevilling fra Kultur- og Fritidsudvalget fra 2022-2024.
Maskinhallen lægger blandt andet rammerne for fællesspisninger, maduddeling, foredrag, nycirkusforestillinger, højtidsbestemte arrangementer og koncerter.
Vi prioriterer arrangementer, som tænker social inklusion ind, og vi giver meget gerne sparring hertil.
Arrangementerne skal være åbne og offentlige.
For at bruge Maskinhallen skal man være en forening, organisation eller gruppe af borgere, der er medlem af Sundholm 8.