Skip to main content

Samarbejdsforum Sundholm

Samarbejdsforum har til formål at dele viden, samarbejde og koordinere på tværs af kommunale, civile og private aktører på og omkring Sundholm på Amager.

Vi mødes fast fire gange årligt og holder ekstra møder, hvis der er behov for at drøfte noget aktuelt.

Hvis man har  input, der vedrører Sundholm eller spørgsmål til samarbejdsforum er man velkommen til at deltage på et eller flere af vores møder. 

Man kan også komme med i samarbejdsforum, hvis man som organisation har en relevant rolle for Sundholm. 

Tovholder:
Teddy Sidelmann Rasmussen
Tlf: 61 26 55 49
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


(Siden er senest opdateret den 30. juni 2026)

Medlemmer af Samarbejdsforum Sundholm


AB Sundholm Syd

AB Sundholm Syd er en boligforening under KAB, der dækker Amagerfælledvej 67A-71F og
Brydes Allé 20A-24L.

Aktivitetscenter Sundholm

Aktivitscenter Sundholm er en offentlig institution i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, som arbejder under Servicelovens § 104/103. Brugerne bliver en del af et arbejdsfællesskab, som løser mange forskellige opgaver både udendørs og indendørs.

Amager Fælleds Skole

Amager Fælleds Skole er en lokal folkeskole, der ligger på hjørnet af Amagerfælledvej og Sundholmsvej.

Amager Klynge C

Amager Klynge C består af i alt otte 0-6-års enheder: Altankassen Idrætsinstitutionen Blæksprutten, Børnehuset Hørgården, Børnehaven Tyttebøvsen, Jorden Rundt, Vuggestuen Hørgården, Vuggestuen Sundholm og Børnehuset Det Røde Hjørne. 

Amager Vest Lokaludvalg

Amager Vest Lokaludvalg samarbejder med bydelens beboere, lokale aktører og Københavns Kommune om at skabe de bedste rammer for et godt hverdagsliv for alle i Amager Vest.

KKFO Amagerhylden

KKFO Amagerhylden er en fritidsinstitution med plads til 448 børn fordelt på deres tre huse: Amagerhylden-Palæet, Amagerhylden-Villaen og Amagerhylden-Øen.

Bocentret Sundholm

Bocenteret Sundholm er et skærmet herberg kun for kvinder, som har sociale problemer evt. kombineret med et problematisk forbrug af rusmidler.

Bybi

Bybi honning er en invitation til at være med i fællesskabet. De vil vække din fascination for byens smage, dufte og lyde og gøre det helt intuitivt at plante flere blomster for alle bestøvningsinsekter.

Byhaven Sundholm

Byhaven på Sundholm er et af fire arbejdsfællesskaber under Aktivitetscenter Sundholm, hvor brugerne dyrker frugt og grønt i plantekasser. Deres naboer, der både er vuggestuer og private, har også deres egne plantekasser i Byhaven.

Center for Rusmiddelbehandling

Center for Rusmiddelbehandling tilbyder gratis og professionel alkohol- og stofbehandling for mennesker over 18 år.  

Center for Udsatte Voksne og Familier

Center for Udsatte Voksne og Familier støtter udsatte voksne over 18 år i at blive mest muligt selvhjulpne og til at leve et godt og selvstændigt liv på egne præmisser.

Dansk bjerg- og klatreklub

Dansk Bjerg- og Klatreklub har siden 1951 været en forening for mennesker med fælles interesse i klatring og bjergsport.

DDRN

Danish Development Research Network (DDRN) er en ikke-statslig organisation, som formidler ny forskning inden for alle videnskabelige discipliner til fremme af bæredygtig udvikling i lande i det globale syd samt over for globale udfordringer.

Den Flyvende Hollænder

”Den Flyvende Hollænder” er en døgninstitution, der behandler kriminelle børn og unge.

Den Korte Snor

Den Korte Snor er en indsats for børn og unge mellem 10-17 år i København. Indsatsen er rettet mod børn og unge, der er på kant med loven eller som er i risiko for begå kriminalitet.

Det røde hjørne

Det røde hjørne er en integreret institution med 6 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.

Din Betjent, Amager Nærpoliti

Din Betjent, Amager Nærpoliti er lokale politibetjente, der skal bringe borgere og politi tættere på hinanden og styrke trygheden lokalt.

Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design

Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design er Danmarks største atelierfællesskab.

Foreningshuset Sundholm 8

Sundholm 8 er et foreningshus, som huser lokale foreningsaktiviteter.

 

Frivilligcenter Amager

Frivilligcenter Amager er en paraplyorganisation for foreningsliv og civile projekter.

 

Genskabet

 Genskabet hjælper hjemløse på vej i egen bolig til at skabe sig et mere værdigt hjem.

 

GLiMT Amager

GLiMT Amager er Københavns nye lille storbyteater siden 2021. De er et teater, der arbejder med et bredt udtryk inden for discipliner som moderne cirkus, fysisk teater, dans, installationskunst, livemusik og lydvandringer.

Hergbergscentret Sundholm

Herbergscentret er et midlertidigt botilbud for voksne hjemløse med sociale problemer. Det kan være afhængighed af alkohol og/eller stoffer, psykiske problemer, mv. 

Hjemløseenheden

Hjemløseenheden varetager sagsbehandling og støtteindsatser over for hjemløse og voldsramte. Det gør de blandt andet ved opsøgende arbejde på gaden, herberger og krisecentre.

Københavns Ejendomme

Københavns Ejendomme passer på byens bygninger – og på de mennesker, der bruger dem hver dag. De sikrer ansvarlig forvaltning, drift og vedligehold af kommunens samlede ejendomsportefølje.

Maskinhallen

Maskinhallen er et samlingspunkt for sociale og kulturelle aktiviteter og arrangementer: folkekøkken, koncerter, foredrag, maduddeling, byttemarkeder, nycirkus, højtidsbestemte arrangementer mv.

Områdefornyelsen Sønderbro

Områdefornyelsen Sønderbro gør Sønderbro til et kvarter med endnu flere fællesskaber, grønne åndehuller og indbydende mødesteder for alle.

SAND Hovedstaden

SAND Hovedstaden er en lokalafdeling de hjemløses landsorganisation. De kæmper mod hjemløshed og arbejder på at forbedre forholdene for hjemløse.

Stabilisering Sundholm

Stabilisering Sundholm er et pleje- og behandlingstilbud for mennesker, som mangler et sted at opholde sig for en kort periode. Det er ikke tilladt at indtage alkohol eller stoffer under opholdet.

Sundby Kirke / Kirkens Korshær

Sundby Kirke ligger på Amagerbrogade og er sognekirke for Sundby Sogn, der tilhører Amagerbro Provsti.

Sundbyhus

Sundbyhus er et botilbud for mennesker, som har psykiske udfordringer og brug af rusmidler. Det kan være lidelser såsom skizofreni og affektive lidelser. Borgerens individuelle behov er vores udgangspunkt.

Sundholms Pleje

Sundholm Pleje er et botilbud for mennesker, som har et aktivt forbrug af alkohol og eller stoffer og fysiske og eller psykiske udfordringer og som har brug for et sted at bo i en længere periode i sit liv.

Valmuen NV og Stofindtagelsesrummet på Sundholm

Stofindtagelsesrum.

Vuggestuen Sundholm

Vuggestuen Sundholm er en lille institution, hvor alle pædagoger og medhjælpere kender alle børn.